Indlæg

Sådan uddanner du dig til tandlæge

Tandlæger er en vigtig del af samfundet, da tændernes velvære og tilstand kan sige meget om, hvordan kroppen har det i sin helhed. Tandlægestudiet eller odontologi, som det hedder rent formelt, er derfor en lægevidenskab i sig selv, der kan være med til at hjælpe folk uanset om de er i akut smerte eller blot har mindre men, de gerne vil have ordnet så snart som muligt. Derfor er det intet under at der er mange der søger ind på tandlægestudiet på landets universiteter. Hvis du gerne selv vil hjælpe folk og blive uddannet tandlæge, er der et par ting du skal være opmærksom på først – læs med her for at få mere at vide!

En længerevarende uddannelse

Først er fremmest er det vigtigt at vide at for at man bliver tandlæge, skal man også optages på tandlægestudiet eller odontologistudiet først. Efter tre år får man en bachelor, hvorefter man skal videre på kandidatuddannelsen for at kunne blive praktiserende tandlæge. Med andre ord skal man tage en længerevarende uddannelse for at få drømmejobbet. Undervisningen på studiet er både teoretisk og praktisk, men på de første to år af bachelordelen vil man primært få teoretiske fag. Her lærer man alt fra oralbiologi, basisanatomi og farmakologi til samfunds- og adfærdsfag. Da tandlægevidenskab også er en lægevidenskab er det vigtigt at får en basis forståelse af for eksempel psykologi. Som tandlæge skal man nemlig være parat på at kunne løse alverdens slags tandproblemer på en daglig basis, da man konstant skal imødekomme sine klienters problemer. Foruden de teoretiske fag skal man selvfølgelig også ud i felten i kraft af praktiske øvelser, hvor man blandt kan udføre flere former for tandbehandlinger på rigtige patienter.

Fremtidsmulighederne er mange

Efter endt kandidatuddannelse i odontologi er fremtidsmulighederne rigtig mange. Man kan blandt andet arbejde for en autoriseret tandlæge i offentlige eller private klinikker, for eksempel i den offentlige sektor, hospitalstandklinikker, forsvarstandpleje og så videre. Man kan også åbne sin egen tandpleje og dermed blive selvstændig tandlæge, men det kræver at man skal have taget mere end et års praktisk erfaring i tandplejen. Hvis man elskede at læse på universitetet, kan man også forske videre inden for odontologi enten på universitet eller i medicinalindustrien, hvor der også er brug for dygtige tandlæger, der kan videreformidle viden om odontologi. Til sidst kan man også søge om en ph.d.-uddannelse inden for et specifikt fagområde i odontologi for virkelig at dykke ned i sit eget felt. Derudover kan man også videreuddanne sig yderligere ved at tage en flerårig uddannelse i tand-, mund-, og kæbekirurgi eller tandregulering. Dermed kan man blive specialtandlæge og virkelig hjælpe folk med alskens slags problemer, de har med tandstillingen eller kæben, som er et yderst sårbart del af anatomien.